<\/div>\n
\u201cJeg har altid dr\u00f8mt om at v\u00e6re far. Da jeg som 24-\u00e5rig sprang ud, f\u00f8ltes den dr\u00f8m pludselig langt v\u00e6k, for det var ikke nogen selvf\u00f8lge, at jeg en dag skulle st\u00e5 her med min egen lille familie,\u201d skriver han til et billede af ham selv, \u00e6gtemanden Morten og parrets to d\u00f8tre p\u00e5 snart et \u00e5r.<\/p>\n
\u201cI dag f\u00f8ler jeg mig mere hel, end jeg nogensinde har gjort. At v\u00e6re far er alt det, jeg havde h\u00e5bet p\u00e5 \u2013 og langt mere. Det er det h\u00e5rdeste og samtidig det mest livsbekr\u00e6ftende. Det er sjovt, uforudsigeligt, r\u00f8rende og fyldt med k\u00e6rlighed. Det er vanvittigt og tvinger mig ud i afkroge af mig selv, som jeg aldrig har m\u00f8dt f\u00f8r,\u201d forts\u00e6tter Frederik Haun, der ogs\u00e5 beskriver, at netop dette billede er et bevis p\u00e5, at selv de mest fjerne dr\u00f8mme kan blive til virkelighed.<\/p>\n
Giv aldrig op <\/h2>\n
Han fort\u00e6ller ogs\u00e5, at det derfor minder ham om, hvor vigtigt det er aldrig at give slip p\u00e5 sine h\u00e5b \u2013 selv n\u00e5r vejen derhen f\u00f8les uendelig lang eller endda umulig.<\/p>\n
\u201cJeg m\u00e6rker det hver eneste dag, n\u00e5r Emma og Nora smiler til mig, n\u00e5r de gr\u00e6der, n\u00e5r de griner, og i de helt s\u00e6rlige \u00f8jeblikke, hvor tiden st\u00e5r stille. At v\u00e6re deres far er ikke bare en titel \u2013 det er en gave, et ansvar og den st\u00f8rste k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, jeg nogensinde har kendt,\u201d lyder det fra Frederik, som afslutter:<\/p>\n
\u201cJeg er uendelig taknemmelig og ville \u00f8nske, at jeg kunne g\u00e5 tilbage til mit 24-\u00e5rige jeg den dag p\u00e5 en sen aftentur, hvor jeg gik rundt alene og var dybt ulykkelig over, hvordan mit liv pludselig havde \u00e6ndret sig fra den ene dag til den anden. Hvordan alting smuldrede i mine h\u00e6nder, og hvordan jeg ikke vidste, hvad jeg skulle med mit liv. At kunne st\u00e5 d\u00e9r pr\u00e6cis den aften med et billede af min fremtid og fort\u00e6lle, at alting nok skulle g\u00e5 \u2013 og at to sm\u00e5 piger en dag ville kalde mig far og fylde mit liv med mere k\u00e6rlighed, end jeg nogensinde havde turdet dr\u00f8mme om.\u201d<\/p>\n
Emma og Nora er blevet til ved hj\u00e6lp af donor\u00e6g og Nanna, som meldte sig p\u00e5 banen som gravidtetsv\u00e6rt. Derfor er Nanna ikke pigernes biologiske mor, men hun bar dem og har i dag fortsat et n\u00e6rt b\u00e5nd til Frederik, Morten og pigerne. <\/p>\n
Du kan se hele opslaget herunder: <\/p>\n
\t\t\t