I \u00f8jeblikket befinder Emil Mid\u00e9 Erichsen, hans hustru Louise, samt deres to s\u00f8nner, Rumle og Hugo, sig p\u00e5 en lille \u00f8 i Venezuela.<\/p>\n
Her har familien haft en helt s\u00e6rlig oplevelse, som Emil har delt p\u00e5 Instagram.<\/p>\n
Familien er afsted med Havana, hvor de nu er havnet p\u00e5 Los Roques, der er en del af Venezuela. <\/p>\n
Helt tilf\u00e6ldigt er Emil og familien nemlig blevet \u2018voksenadopteret\u2019 af en Venezuelansk familie, og det har sat tankerne i gang. <\/p>\n
\u201c\u201cFar, Arjuna er bare s\u00e5 god at tale med\u201d siger Rumle p\u00e5 3 \u00e5r. Sammen med Hugo laver de juice i k\u00f8kkenet p\u00e5 familierestauranten, som Arjuna og hans mor Nelly driver sammen. Arjuna taler spansk, Hugo og Rumle svarer p\u00e5 dansk. De griner, fort\u00e6ller historier og drengene ser ud til at forst\u00e5 alt hvad de bliver bedt om at g\u00f8re. Jeg iagttager det p\u00e5 afstand og klukker af begejstring,\u201d fort\u00e6ller Emil i opslaget og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201cVi er blevet voksenadopteret ind i en venezuelansk familie. Et tilf\u00e6ldigt m\u00f8de p\u00e5 et surfboard, min smilende kone og to lysh\u00e5rede drenge, har \u00e5bnet d\u00f8ren til et hastigt udviklende venskab.\u201d<\/p>\n
Han fort\u00e6ller hvordan de er blevet en del af familien, hvor der bliver lavet mad og leget med Hugo og Rumle, som er blevet t\u00e6tte med familien. <\/p>\n
Emil fort\u00e6ller ogs\u00e5, at samtaler om bordet er alt fra den danske sommer til det korrupte Venezuela. Det er dog ikke kun de lokale der har v\u00e6ret i k\u00f8kkenet, de har nemlig ogs\u00e5 l\u00e6rt Emil at lave traditionel ceviche, mens han har l\u00e6rt familien at bage groft, dansk br\u00f8d. <\/p>\n
Han s\u00e6tter ogs\u00e5 ord p\u00e5, at der er noget som bliver ved med at forbl\u00f8ffe ham, n\u00e5r han rejser:<\/p>\n
\u201cVerdens venlighed bliver ved med at forbl\u00f8ffe mig, n\u00e5r vi rejser. De nysgerrige \u00f8jne og \u00e5bne arme. Det er tankev\u00e6kkende. Hvorn\u00e5r har jeg selv \u00e5bnet mit hjem op for nogle komplet fremmede, jeg tilf\u00e6ldigt har m\u00f8dt. Det har jeg vist aldrig rigtig gjort. Jeg har inviteret folk ombord p\u00e5 Havana. Men jeg har ikke hjemme i Danmark efter et enkelt m\u00f8de sagt: \u201cmi casa es su casa\u201d,\u201d skriver han. <\/p>\n
Emil reflekterer videre over, hvorfor det i dag er anderledes.<\/p>\n
\u201cMine bedstefor\u00e6ldre \u00e5bnede deres hjem op, mine for\u00e6ldre har flere gange haft folk boende de knap kendte. Er det kun mig, eller er det hele min generation, som er mere nerv\u00f8se ved at \u00e5bne op og lukke folk ind? Er vi blevet mere reserverede? Indadvendte?
P\u00e5 Los Roques siger alle vi g\u00e5r forbi om morgenen \u201cbuenos dias\u201d. N\u00e5r vi kommer hjem, tror jeg, at jeg vil starte der. Jeg vil fors\u00f8ge at v\u00e6re ham, der p\u00e5 cyklen i lyskrydset mellem Enghavevej og Vesterbrogade, h\u00f8jt vil sige \u201cGo\u2019 morgen\u201d n\u00e5r vi holder og venter p\u00e5 at lyset skifter til gr\u00f8n,\u201d skriver han.<\/p>\n
Til slut takker han for, at de har lukket dem ind i familien. <\/p>\n
Du kan se hele opslaget herunder: <\/p>\n