P\u00e5 Instagram deler hun nu billeder fra den dag, hvor hun skulle have taget billede til bogen omslag. Blandt andet er hun helt og aldeles topl\u00f8s p\u00e5 det ene af dem. <\/p>\n
<\/div>\n
\u201cJeg elsker de her backstage-polaroider fra dagen, hvor pressebilleder og billeder til bogen blev skudt. Jeg m\u00f8dte op p\u00e5 settet tidlig morgen, rystende af angst som s\u00e5 mange andre morgener f\u00f8r i s\u00e5 mange \u00e5r, men menneskene omkring mig \u2013 stylisten, makeupartisten, forlagsdamerne og ikke mindst fotografen, min veninde \u2013 var al den tryghed, der skulle til, for at jeg inden for en time dansede, grinede og gr\u00e6d foran kameraet. Det smukkeste og for mig mest betydningsfulde fotoshoot, jeg nogensinde har v\u00e6ret p\u00e5. Og jeg dr\u00f8mte om det i nat,\u201d skriver Katherine Diez til opslaget med billederne, som du kan se l\u00e6ngere nede i artiklen. <\/p>\n
Frygtede hvad der var i vente <\/h2>\n
Hun beskriver, hvordan hun havde mareridt om, at hun var p\u00e5 settet og kom i tanke om, at hun skulle holde foredrag om \u2018tomme pladser\u2019 i bogen. Katherine beskriver ogs\u00e5, at hun ofte har mareridt om at komme for sent til ting, misse ting eller glemme noget eller nogen. <\/p>\n
Samtidig beskriver Katherine Diez ogs\u00e5, hvad der menes med \u2018tomme pladser\u2019. <\/p>\n
\u201c\u2018Tomme pladser\u2019 var et af de f\u00f8rste begreber, jeg l\u00e6rte i litteraturanalyse p\u00e5 f\u00f8rste semester p\u00e5 danskstudiet, da vi analyserede Helle Helles noveller. Man kan sige, det beskriver de steder i en tekst, hvor fort\u00e6lleren ikke serverer betydninger direkte for l\u00e6seren, s\u00e5 l\u00e6seren selv skal p\u00e5 arbejde for at fylde teksten ud. Jeg var panikslagen i dr\u00f8mmen; nu kunne l\u00e6serne jo ikke vide, hvordan de skulle forst\u00e5 min bog. Forst\u00e5 mig,\u201d skriver hun og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201cEn uge inde i m\u00e5neden efter udgivelsen, hvor jeg trak mig fra medierne og intet s\u00e5 og h\u00f8rte s\u00e5 lidt som muligt og gik ture ved Vesterhavet med min mor, talte jeg i telefon med en kvinde, som blev livsn\u00f8dvendig for mig i forberedelsen til at vende tilbage til verden. Hun sagde:<\/p>\n
\u201cDet er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, hvordan s\u00e5 mange l\u00e6ser din bog, som om de forventer, at du skal tygge deres mad for dem.\u201d\u201d<\/p>\n
Katherine Diez beskriver ogs\u00e5, at hun herefter fik mange natlige mareridt om de missede foredrag og \u2018tomme pladser\u2019. Samtidig var hun bange for, hvad der ventede hende \u2018derude\u2019 (i verden efter udgivelsen, red.) og i hendes indbakke p\u00e5 de sociale medier. <\/p>\n
Men efterf\u00f8lgende er hun blevet overv\u00e6ldet, at den store k\u00e6rlighed, som hun har modtaget fra l\u00e6serne. <\/p>\n
Du kan se hele opslaget herunder: <\/p>\n
\t\t\t