Nu er dronning Marys afløser til dagens arrangement fundet. Kongehuset delte tidligere på formiddagen trist nyt om dronning Mary. Det var ellers planlagt som en festlig begivenhed på det eksklusive Hotel d’Angleterre i København, men desværre må dronning Mary blive hjemme i dag. Kongehuset har bekræftet, at dronningen har meldt afbud til Hjerteforeningens årlige prisoverrækkelse på grund […]
Lige nu læser andre
Nu er dronning Marys afløser til dagens arrangement fundet.
Kongehuset delte tidligere på formiddagen trist nyt om dronning Mary.
Det var ellers planlagt som en festlig begivenhed på det eksklusive Hotel d’Angleterre i København, men desværre må dronning Mary blive hjemme i dag. Kongehuset har bekræftet, at dronningen har meldt afbud til Hjerteforeningens årlige prisoverrækkelse på grund af sygdom.
Ifølge den officielle kongelige kalender var det planen, at dronning Mary onsdag eftermiddag klokken 14 skulle have deltaget i prisoverrækkelsen, hvor hun skulle hylde særlige indsatser inden for hjertesundhed.
Men sygdom har desværre sat en stopper for Dronningens deltagelse.
Læs også
Men ‘the show must go on’, som man siger – så heldigvis er en afløser trådt til.
Det skriver BILLED-BLADET.
I stedet for dronning Mary, vil Birthe Kjær deltage i prisoverrækkelsen.
Deltager hvert år
Birthe Kjær er i forvejen fast gæst til det årlige arrangement og er også ambassadør for Hjerteforeningen.
Men i år bliver det nu en lidt anden rolle for hende til begivenheden.
Læs også
Kongehuset har ikke meddelt hvad dronning Mary fejler, men Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter afbuddet over for B.T. og forklarer, at dronningen ‘ligesom mange andre i denne tid’ er blevet ramt af sygdom.
Vi ønsker Birthe Kjær god fornøjelse ved dagens arrangement og dronning Mary rigtig god bedring!