Forside Kendte Fødevarepriserne stikker helt af: Nu sætter Mette Frederiksen ord på...

Fødevarepriserne stikker helt af: Nu sætter Mette Frederiksen ord på prisstigningerne

Fødevarepriserne stikker helt af: Nu sætter Mette Frederiksen ord på prisstigningerne

Foto: paparazzza/ Shutterstock.com

Nu sætter Mette Frederiksen ord på problemet. Det er blevet langt dyrere, at fylde kurven i supermarkedet. Især på varer som smør, chokolade, kaffe og oksekød, er priserne skudt helt i vejret. I et opslag på de sociale medier erkender statsminister Mette Frederiksen, at det er noget, der fylder for rigtig mange. “Jeg er sikker […]

Lige nu læser andre

Nu sætter Mette Frederiksen ord på problemet.

Det er blevet langt dyrere, at fylde kurven i supermarkedet.

Især på varer som smør, chokolade, kaffe og oksekød, er priserne skudt helt i vejret.

I et opslag på de sociale medier erkender statsminister Mette Frederiksen, at det er noget, der fylder for rigtig mange.

“Jeg er sikker på, at langt de fleste af jer mærker det i jeres hverdag. For flere fylder udgifter til fødevarer meget. Og det kan være svært at få pengene til at slå til,” skriver hun i opslaget, der både er delt på Facebook og Instagram.

Læs også

Inflation har været på dagsordenen i flere år, og regeringen har gennemført forskellige tiltag for at lette presset på danskernes pengepung. Ifølge statsministeren har kombinationen af inflationshjælp, lønløftet, forhøjelse af ældrechecken, beskæftigelsesfradraget og de seneste overenskomster givet mange danskere ekstra luft i budgettet.

Der er styr på inflationen

“Og vi har fået styr på inflationen. Den er igen lav og stabil. Men vi kan ikke sige det samme om priserne på flere fødevarer,” lyder det fra statsministeren.

Senere på måneden vil regeringen fremlægge et finanslovsforslag, som skal adressere nogle af udfordringerne med de høje priser. Men statsministeren advarer om, at der ikke findes én enkel løsning.

Hun afviser samtidig, at den såkaldte CO2-afgift fra Den grønne trepartsaftale er skyld i de aktuelle prisstigninger. Afgiften, som blev indgået med blandt andet dansk landbrug og Danmarks Naturfredningsforening, træder først i kraft i 2030. “Det forklarer jo ikke de prisstigninger, vi ser lige nu – og som går igen på tværs af Europa,” understreger hun.

Mette Frederiksen påpeger, at årsagerne til prisstigningerne er komplekse og i høj grad skyldes globale forhold. Hun har derfor bedt flere ministre om at kortlægge problemets omfang.

Læs også

“Og så kommer vi også til at sætte os sammen med dem, der producerer, forarbejder og sælger fødevarer i Danmark. Så vi kan se på, hvad vi kan gøre i fællesskab,” skriver hun og slutter: “Jeg ser frem til at tage fat på opgaven. Ligesom vi har gjort flere gange før.”

Herunder kan du se hele opslaget fra Mette Frederiksen:

Klik for at vise eksternt indhold fra instagram,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Ads by MGDK