Forside Musik Fra kaos til kærlighed: Rockikonet der fandt ro til sidst

Fra kaos til kærlighed: Rockikonet der fandt ro til sidst

Fra kaos til kærlighed: Rockikonet der fandt ro til sidst

Efter et liv i overhalingsbanen forlod Kiss-legenden Paul ‘Ace’ Frehley verden omgivet af kærlighed og fred Han var kendt som den vilde, skæve og geniale guitarist, der satte strøm til 70’ernes rockscene. Paul Daniel ‘Ace’ Frehley, medstifter af det legendariske band Kiss, er død i en alder af 74 år efter komplikationer fra et fald […]

Lige nu læser andre

Efter et liv i overhalingsbanen forlod Kiss-legenden Paul ‘Ace‘ Frehley verden omgivet af kærlighed og fred

Han var kendt som den vilde, skæve og geniale guitarist, der satte strøm til 70’ernes rockscene.

Paul Daniel ‘Ace’ Frehley, medstifter af det legendariske band Kiss, er død i en alder af 74 år efter komplikationer fra et fald tidligere på året.

Familien bekræfter dødsfaldet, i en rørende udtalelse på Instagram, hvor de fortæller, at Ace til det sidste, var omgivet af kærlige ord, tanker og bønner.

Vi er fuldstændig knuste og dybt fortvivlede,” skriver de, men understreger, at han forlod verden i ro, omgivet af dem, der stod ham nærmest.

Læs også

Den amerikanske guitarist, havde været indlagt med en hjerneblødning efter et fald i sit studie i september. Trods håb om bedring blev hans tilstand forværret, og de seneste koncerter blev aflyst.

Det skriver SE OG HØR

Et liv i overhalingsbanen

Ace Frehley, var en af rockens mest markante skikkelser. Som medstifter af Kiss i 1973, sammen med Gene Simmons, Paul Stanley og Peter Criss.

Her skabte han et band, der revolutionerede rockverdenen med makeup, mystik og et sceneshow uden lige.

Men bag masken The Spaceman gemte der sig en mand, der ofte kæmpede med sine egne dæmoner. Efter at have forladt Kiss i 1982, for at forfølge en solokarriere, kæmpede Frehley i perioder med både alkohol og helbredsproblemer.

Læs også

Alligevel vendte han tilbage til scenen igen og igen, senest med sit eget band, Frehley’s Comet, og albummet 10,000 Volts i 2024.

I sine senere år, trak han sig mere tilbage fra rampelyset og prioriterede familien; sin hustru Jeanette og datteren Monique.

For fans hele verden over, står Ace Frehley, som et symbol på rockens oprør og frihed, men også som et menneske, der fandt ro, efter at have levet et liv fuld af støj.

Se familiens Instagram opslag herunder:

Klik for at vise eksternt indhold fra instagram,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Ads by MGDK