Sarah Steenfeldt
Hans Pilgaard har nu sat kursen mod en helt særlig rejse. Efter to uger med tiltrængt tosomhed med sin mand har tv-værten pakket rygsækken og rejser nu ud for at følge i sin fars fodspor i Canada. Et eventyr, han tænkt på siden en mørk decemberaften i 1994. I opslaget fortæller Pilgaard, hvordan han som […]
Hans Pilgaard har nu sat kursen mod en helt særlig rejse. Efter to uger med tiltrængt tosomhed med sin mand har tv-værten pakket rygsækken og rejser nu ud for at følge i sin fars fodspor i Canada. Et eventyr, han tænkt på siden en mørk decemberaften i 1994.
I opslaget fortæller Pilgaard, hvordan han som ung sagde sit job op, pakkede sit liv ned i en kuffert og tog færgen mod Sjælland uden at vide, hvad fremtiden skulle bringe. Han mindes en særlig samtale på færgen i 1994.
“Jeg sad alene med min far på færgen mod Sjælland en mørk december-aften i 1994. Jeg havde sagt mit job op på TV2/Nord, opmagasineret mine ting og forladt lejligheden i Nørresundby. Med mig – en kuffert, rygsæk og trangen til eventyr. Lysten til at udforske livet, tvivlen og verden – tja sågar mig selv. Jeg vidste ikke endnu, hvad jeg ville,” skriver Hans Pilgaard.
“Du kunne også tage til Canada – Halifax i Nova Scotia – hvor jeg gik i land som ung mand i 1950’erne”, sagde far nærmest henkastet og udfordrende på én gang,” fortæller Hans Pilgaard videre.
Og nu er det endelig blevet tid til, at Hans Pilgaard nu går i sin fars fodspor.
Mærker savnet og drivkraften
Faren, der var vokset op som drengerøv i Østbirk og endte som luftkaptajn, havde selv rejst jorden rundt som ung. Nu sidder Hans Pilgaard på en togstation i New York, mens han venter på toget mod de nye eventyr, der tager ham på samme vej som faren. Han fortæller, at han sender tanker til sin far og mærker savnet – men også drivkraften og nysgerrigheden, der løber i familien.
Hans har fundet ud af, at hans far formentlig ankom til Halifax med et skib, der lagde til ved Pier 21, hvor der i dag ligger et museum. Han håber at finde sin fars navn på en gammel passagerliste, men skriver, at det vigtigste for ham er at stå på havnen og mærke historien, nærværet og forbindelsen til den mand, der gav ham drømmen videre. “Mærke savnet, livet og en drøm der lige så stille blir holdt i hånden,” fortæller han i opslaget.
Herunder kan du se hele opslaget fra Hans:
Klik for at vise eksternt indhold fra iFrames except Google Ads,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Read more about in our Privacy statement
