Forside De kongelige Kronprins Christian og prinsesse Isabella har selv en forkærlighed for...

Kronprins Christian og prinsesse Isabella har selv en forkærlighed for det: Nu afslører TV 2 ny dokumentarserie

Kronprins Christian og prinsesse Isabella har selv en forkærlighed for det: Nu afslører TV 2 ny dokumentarserie

Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Der er ingen tvivl om at kronprins Christian og prinsesse er begejstrede for det. Sommeren nærmer sig, og det gør de store musikfestivaler også. Blandt dem er Musik i Lejet i Tisvildeleje – en festival, som ikke bare tiltrækker tusindvis af unge mennesker og kendisser, men også har royale fans. Sådan skriver BILLED-BLADET. Kronprins Christian […]

Lige nu læser andre

Der er ingen tvivl om at kronprins Christian og prinsesse er begejstrede for det.

Sommeren nærmer sig, og det gør de store musikfestivaler også. Blandt dem er Musik i Lejet i Tisvildeleje – en festival, som ikke bare tiltrækker tusindvis af unge mennesker og kendisser, men også har royale fans.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

Kronprins Christian og prinsesse Isabella er nemlig blevet spottet flere gange til netop denne festival, hvor også deres far, kong Frederik, har slået vejen forbi i festligt humør.

Festivalen, der første gang blev afholdt i 2009, har med årene vokset sig til et kulturelt samlingspunkt. Men den populære begivenhed har også delt vandene i den ellers idylliske badeby. Nu bliver den årlige festival omdrejningspunkt i en ny dokumentarserie på TV 2, som sætter fokus på konflikten bag kulissen.

Læs også

– I den attraktive badeby Tisvilde har en musikfestival splittet byen i to lejre, lyder det fra TV 2, som står bag den nye serie ‘Slaget om Tisvilde’. Det er samme hold, der tidligere stod bag succesen ‘Balladen om kolonihaven’.

Dokumentaren udforsker, hvordan Musik i Lejet på den ene side skaber liv, musik og fællesskab – og på den anden side møder modstand fra lokale beboere, der oplever festivalens støj og store tiltrækningskraft som en belastning.

Efter en afgørelse fra Planklagenævnet tidligere i år må festivalen nu flyttes væk fra den velkendte strand-parkeringsplads i Tisvildeleje. I stedet bliver Musik i Lejet 2025 afholdt på en ny lokation i Vejby, fem kilometer fra den oprindelige plads.

‘Slaget om Tisvilde’ får premiere på TV 2 til juli – samme måned som festivalen løber af stablen den 17., 18. og 19. juli.

Ads by MGDK